Moderne lerhytte i Bahir Dar

Er virkelig langt bagud pga manglende internet i Etiopien, saa vil proeve at drage essensen ud af vores sidste tid.

Den 7. oktober vaagnede vi altsaa inden hanen i Belays lerhytte i Lalibela og gik mod busstationen for at vende snuderne mod Bahir Dar, men det var ubehageligt med de 3000 loppebid vi hver isaer havde reddet os. Rob havde nok egentlig flere end mig, men mine haevede op til det tidobbelte og kloede ondt meget. Rejsen var helt langt ude! Vi stod pludselig i en lille landsby uden busforbindelse og blev noedt til at betale en truck i dyre domme eller det vil sige 40 kr. hver for at tage os med de 10 timer til Bahir Dar, men vi ankom og vores CS-vaert, Yordanos, stod klar paa stationen til at tage os med hjem til hendes udgave af en lerhytte. Der var lys, moebler, koeleskab og eget toilet eller hvad man nu kalder en hjemmelavet traehytte hvor man skal balancere paa et net af traegrene og saa ellers ryge paa hug og forsoege ikke at falde ned i soeen nedenunder, yaiks, det har jeg stadig mareridt om!

Yordano's familie var paa 14 mennesker eller noget i den stil og de var virkeligt herlige! Det ene oejeblik grinede de og satte haar paa hinanden (de var flest piger) og det naeste oejeblik kastede de kapsler i hovedet paa hinanden. De havde en anden gaest paa besoeg, Marion paa 39 fra Frankrig, som skulle arbejde en tid paa et projekt, som skulle forhindre skamferinger saasom omskaering, opfedning og piskning af kvinder i et lille samfund i naerheden. Hun var virkelig hyggelig, saa det var ren lejerskole da vi skulle i seng alle sytten. Inden da naaede vi naturligvis en bunna, kaffeceremoni, med popcorn med sukker paa til.

Bahir Dar ligger ved soen Tana og den skulle vi selvfoelgelig ud at se da det er stedet hvor den blaa Nil udspringer fra, men der tog de godt nok roeven paa os! Soeen var brun som mudder, men vi sprang alligevel paa en baad for at tage ud at se nogle munkeklostre som folk siger maa ses. Forstaar den dag i dag ikke hvorfor, men sejlturen var skoen!

Og Rob saa en bille, som han kunne lide!:D

Ellers gik de fire dage i byen med forgaeves at lede efter flodheste og krokodiller ved soeen og at smage egnens specialiteter af hvilke kan naevnes grillede majskolber, bombolino, som er Etiopiens svar paa en doughnut, og fettira, som er en skoer men god blanding af broed, aeg, groent og honning, som ligner en pizza. Desuden udfoerte Rob en kaffeceremoni af de bedre og vi smagte paa alle de forskellige vine, som Yordanos fremstiller, dadel-, roed- og mangovin. Snakkede ogsaa med Obama, som er naboens lille baby gammel, som blev foedt den dag Barack tiltraedte, hihi.

Det er loegn, vi var ogsaa ude at se Blue Nile Falls, som ikke er de nemmeste at finde, men med vores stifindergen fandt vi frem gennem bakker og dale. De var ikke naer saa storslaaede som de forekommer paa de etiopiske pengesedler fordi de har delt floden op i to umiddelbart inden vandfaldene for at bruge ca. 75 af vandets kraft til at producere elektricitet, men det var ikke desto mindre en flot tur og vi fik levet lidt paa kanten da vi skulle krydse en ikke helt lavvandet flod med glatte sten og alt vores grej, men jeg betaler sgu ikke en eller anden 11-aarig dreng for at hjaelpe mig, saa laenge jeg har to ben!