Vel ankomne i Addis Ababa kl 3 om morgenen havde vi igen en hyggestund eller var det fem
timer paa et gulv i ankomsthallen ind til vi blev hentet af Meron Mekonnen a.k.a Couchsurfing host. Pigen er saa fantastisk at vi slet ikke havde droemt om det - et stort smil og med privatchauffoer! Vi tog ud og fik den typiske rigmandsmorgenmad, som bestod af sur yoghurt a la A38, bananmuffin, macchiato som er lig med ny yndlingskaffe og Kari, hvis du laeser det her, saa er macchiato som tyske Tobias siger helt forskellige (saa fik vi det paa plads). Desuden fik Rob sig en lagdelt juice bestaaende af avocado i bunden (hvilket ikke lyder saa laekkert som det smager) og derefter tre lag i andre farver hvoraf det ene var papaya. De sidste to staar stadig hen i det uvidste... Vi tog en laaaang lur i Merons hus, som forresten var rimelig laekkert og med to vagter foran hele dagen, hvorefter vi koebte ind til at lave middag til Meron. 
Anden dag i Addis stod paa sight seeing! Vi startede i et kvarter kaldet Piazza og de hurtige har nok gaettet at det skyldes italiensk indflydelse paa landet. Etiopien er et af de to lande i Afrika som aldrig er blevet koloniseret, men italienerne gjorde et 5 aar langt forsoeg derpaa, men maatte til sidst traekke sig tilbage. Tilbage til Piazza. Bygningerne der var i tusinde farver og i en stil der adskilte sig meget fra de oevrige hvilket kun kan vaere positivt. Vi tog paa Tomoca, som er en af byens velrennommerede kaffebarer og fik dagens foerste macchiato og den kunne noget! Mmmmhhh...
Vi stoedte paa en mand, som havde studeret til dyrlaege paa Cuba i 12 aar og derfor talte spansk. Han ville have os til at skabe nogle kontakter i Spanien saa han kunne faa noget medicin. Okay helt sikkert, oejeblik saa gaar jeg lige ud og ringer med det samme. Haha, han var en fin mand, men nogle gange kender folk her altsaa ikke omfanget af de ting de beder dig om. Naeste stop St. George's Cathedral som jeg ikke har andre kommentarer til end at vi saa to gigantiske skildpadder uden for!!! 
Saa tog vi videre til omraadet Seddest Kilo (6 kilo paa Amharic, et af Etiopiens 80 sprog) hvor vi tog paa etnologisk museum og se Rastafaris historie. Forhaabentlig er der andre end mig derude, som foerst nu finder ud af hvad rastafari daekker over. Det er ikke dread locks der giver udslaget! Ras betyder konge og Tafari er navnet paa en tidligere etiopisk konge, far til Haille Selassie. En gang for laenge siden gik de rundt paa Jamaica og droemte om regn og at en konge ville komme og faa det til at regne. Det var saa lige praecis tilfaeldet da Ras Tafari kom til landet og derfor bliver han hyldet igennem rastafarikulturen. Endnu et lys gik op for mig paa selv samme museum. Ordet kaffe kommer sig af at kaffen kommer fra en region i det sydvestlige Etiopien, som hedder Kaffa! Naaaaaaaaarh.
Vi tog videre til Amest Kilo (5 kilo, haha) for at se jordens foerste menneske, Lucy, men det viser sig at vi har set de falske knogler, da de rigtige befinder sig et sted i USA. Snyyydt! Ellers var vi bare paa marked og faldt i macchiatokoppen igen og igen.
Om aftenen tog vi til typisk etiopisk aften med sang, dans og middag med honningvin. De foerste to ting kan de satme finde ud ad. Der er noget med afrikanere og rytme og jeg vil have det gen snarest! De sidste to ting kan de godt holde for dem selv. De spiser injera til alle dagens maaltider og det er en sur pandekage lavet af blade, som jeg dagen efter blev syg af og ikke har taenkt mig at roere igen.
Paa trods af ussel fornemmelse i kroppen tog vi den foelgende dag op paa et boernehjem i Addis for at aflevere stoerstedelen af de medbragte farver til de mere end 100 boern - tak for det Jensen's Boefhus! Stedet er drevet af nonner og det var glaedeligt at se at der var et rimeligt antal af frivillige og nonner i forhold til antallet af boern i modsaetning til min oplevelse i Bolivia. Naar det saa er sagt, saa var det haardt at se de kaere smaa vaere helt desperate efter kontakt, men haaber at de noed den tid vi var der. Det saa saadan ud da solbriller og straahatte floej rundt i lokalet og de kravlede op og ned ad os, og det var desuden fantastisk at hoere at 90 % af boernene var bortadopteret og blot ventede paa at blive hentet af deres nye foraeldre.
timer paa et gulv i ankomsthallen ind til vi blev hentet af Meron Mekonnen a.k.a Couchsurfing host. Pigen er saa fantastisk at vi slet ikke havde droemt om det - et stort smil og med privatchauffoer! Vi tog ud og fik den typiske rigmandsmorgenmad, som bestod af sur yoghurt a la A38, bananmuffin, macchiato som er lig med ny yndlingskaffe og Kari, hvis du laeser det her, saa er macchiato som tyske Tobias siger helt forskellige (saa fik vi det paa plads). Desuden fik Rob sig en lagdelt juice bestaaende af avocado i bunden (hvilket ikke lyder saa laekkert som det smager) og derefter tre lag i andre farver hvoraf det ene var papaya. De sidste to staar stadig hen i det uvidste... Vi tog en laaaang lur i Merons hus, som forresten var rimelig laekkert og med to vagter foran hele dagen, hvorefter vi koebte ind til at lave middag til Meron. 
Anden dag i Addis stod paa sight seeing! Vi startede i et kvarter kaldet Piazza og de hurtige har nok gaettet at det skyldes italiensk indflydelse paa landet. Etiopien er et af de to lande i Afrika som aldrig er blevet koloniseret, men italienerne gjorde et 5 aar langt forsoeg derpaa, men maatte til sidst traekke sig tilbage. Tilbage til Piazza. Bygningerne der var i tusinde farver og i en stil der adskilte sig meget fra de oevrige hvilket kun kan vaere positivt. Vi tog paa Tomoca, som er en af byens velrennommerede kaffebarer og fik dagens foerste macchiato og den kunne noget! Mmmmhhh...
Vi stoedte paa en mand, som havde studeret til dyrlaege paa Cuba i 12 aar og derfor talte spansk. Han ville have os til at skabe nogle kontakter i Spanien saa han kunne faa noget medicin. Okay helt sikkert, oejeblik saa gaar jeg lige ud og ringer med det samme. Haha, han var en fin mand, men nogle gange kender folk her altsaa ikke omfanget af de ting de beder dig om. Naeste stop St. George's Cathedral som jeg ikke har andre kommentarer til end at vi saa to gigantiske skildpadder uden for!!! 
Saa tog vi videre til omraadet Seddest Kilo (6 kilo paa Amharic, et af Etiopiens 80 sprog) hvor vi tog paa etnologisk museum og se Rastafaris historie. Forhaabentlig er der andre end mig derude, som foerst nu finder ud af hvad rastafari daekker over. Det er ikke dread locks der giver udslaget! Ras betyder konge og Tafari er navnet paa en tidligere etiopisk konge, far til Haille Selassie. En gang for laenge siden gik de rundt paa Jamaica og droemte om regn og at en konge ville komme og faa det til at regne. Det var saa lige praecis tilfaeldet da Ras Tafari kom til landet og derfor bliver han hyldet igennem rastafarikulturen. Endnu et lys gik op for mig paa selv samme museum. Ordet kaffe kommer sig af at kaffen kommer fra en region i det sydvestlige Etiopien, som hedder Kaffa! Naaaaaaaaarh.
Vi tog videre til Amest Kilo (5 kilo, haha) for at se jordens foerste menneske, Lucy, men det viser sig at vi har set de falske knogler, da de rigtige befinder sig et sted i USA. Snyyydt! Ellers var vi bare paa marked og faldt i macchiatokoppen igen og igen.
Om aftenen tog vi til typisk etiopisk aften med sang, dans og middag med honningvin. De foerste to ting kan de satme finde ud ad. Der er noget med afrikanere og rytme og jeg vil have det gen snarest! De sidste to ting kan de godt holde for dem selv. De spiser injera til alle dagens maaltider og det er en sur pandekage lavet af blade, som jeg dagen efter blev syg af og ikke har taenkt mig at roere igen.
Paa trods af ussel fornemmelse i kroppen tog vi den foelgende dag op paa et boernehjem i Addis for at aflevere stoerstedelen af de medbragte farver til de mere end 100 boern - tak for det Jensen's Boefhus! Stedet er drevet af nonner og det var glaedeligt at se at der var et rimeligt antal af frivillige og nonner i forhold til antallet af boern i modsaetning til min oplevelse i Bolivia. Naar det saa er sagt, saa var det haardt at se de kaere smaa vaere helt desperate efter kontakt, men haaber at de noed den tid vi var der. Det saa saadan ud da solbriller og straahatte floej rundt i lokalet og de kravlede op og ned ad os, og det var desuden fantastisk at hoere at 90 % af boernene var bortadopteret og blot ventede paa at blive hentet af deres nye foraeldre.
Jeg kan ikke finde ud af om det er godt eller skidt at Meron foerst fortalte os en uge senere at grunden til at mange af boernene havde smaa hvide prikker i ansigtet er at de er HIV-smittede fra foedslen. Jeg er bange for at jeg ville have vaeret lidt mere tilbageholdende i forhold til at lege med boernene, men hun kunne nu godt lige have indskudt det!:/
Lige inden vi tog af sted fra boernehjemmet (ogsaa kun fordi boernene skulle skiftes og sendes til lur:D) stoedte Meron ind i fire soeskende som hun kendte da de havde vaeret naboer dengang boernenes foraeldre stadig levede. Det var saa underligt at taenke paa at de havde vaeret der i naesten 10 aar, men de var heldigvis ogaa naesten sikre paa at faa en familie snart.
En rutschetur af en dag sluttede tidligt i sengen, da kroppen var usamarbejdsvillig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar