Go-gorilla

Yeah, efter en syg tur i en lille pick up som var laesset med 3 ton kartofler og 15 mennesker paa ladet i tropisk regn ankom vi til Buhoma hvor vi skulle ud og finde os en gorillafamilie som vi kunne naerstudere i en time - ikke en time og to minutter. Det er hvad man faar for $500 i Uganda.

Den regnskov hvor vi skulle finde gorillaerne hedder Bwindi Impenetrable Forest og man kan godt komme ud for at skulle trave op ad en 45 graders stigning i op til seks timer for saa at staa bag en masse grene og observere aberne, men vi havde en usandsynligt nem tur paa 45 minutter og fandt gorillaerne lige uden for en landsby hvor de sad og spiste morgenmad.

Der er egentlig ikke saa meget at sige om oplevelsen. Den var fantastisk og de abemisser er trods manges opfattelse meget pacifistisk anlagte saalaenge man ikke stiller sig mellem den store silverback som er chefen og hans undersaatter som i vores tilfaelde var den naestkommanderende blackback, en smaekker dame paa et par hundrede kilo og to teens, hvoraf den ene meget passende havde en kronisk bums og derfor havde faaet samme navn (altsaa "bums" paa Luganda).

Gorillaer laver ikke saa meget andet en at nusse og klatre op i traeer for at braekke kaempe grene af og sidde paa jorden og spise bladene. Der maa aabenbart vaere nogle serioest luftfremkaldende substanser i de traeer for gorillaerne prutter hvert andet minut og en session tager ikke under 5 sekunder, hahaha, til at starte med troede vi allesammen at de brummede.

Her er de:

Det ligner at jeg er ved at faa paa munden med machete, men det er altsaa bare guiden der holder nogle grene tilbage.

Min abe med en anden abe!

Morgensur!

Uganda - den kortest mulige udgave

Vi startede ud med at se Ugas smukkeste vandfald, Sipi Falls, men jeg ved nu ikke helt...



Derefter havde jeg fire naerdoedsoplevelser mens vi raftede ned ad Nilen i Jinja - Rob syntes det var for lidt action packed at falde ud af baaden fire gange midt i et rapid og blive suget ned og hvirvlet rundt!? - men slap igennem dagen og de 30 km. i live og med ganske faa skrammer. Vi har sjovt nok ikke billeder af herlighederne, men her kan de interesserede faa en lille smagsproeve paa oplevelsen: http://www.youtube.com/watch?v=YA0b_xFHyQc . Haaber linket virker med en europaeisk internetforbindelse!?

Hovedstaden, Kampala, var afslapning med aberne og internettet paa The Red Chilli Hideaway.


En enkelt dag sneg vi os ind til storbyen, men resultatet blev noget saa lidt ugandesisk som besoeg i to hinduistiske templer, hvoraf det ene resulterede i gratis vegansk frokost med praesten og hans kone - og en tupperwireware fyldt med indiske kager, det' klart! - og en invitation til middag samme aften og desuden et lidt mislykket besoeg i Ugandas Nationale Moske, hvor jeg simpelthen ikke kunne faa mig selv til at LEJE et sloer saa jeg kunne vaere taekkelig nok til at besoege moskeen indvendig i fem minutter. Rob gik ind og jeg blev siddende udenfor og delte indiske kager ud!:D

Den 23. om aftenen moedte jeg Gerhard fra Hvidovre og det lunede at tale med en dansker, selv om han lige knap kunne dele min store kaerlighed til jul. Vi blev braendt af af flere af vores juledates og havde en mildest talt en skuffende 24. december, som dog boed paa et moede med anfoereren for det ugandesiske landshold, men den 25. var straks bedre. Vi endte hjemme hos den slags herlige familier som der kun eksisterer meget faa af! Jeg sad paa mine oemme knae i fire timer og lavede lokal julemad og risengroed, mens det var umuligt ikke at grine sammen med de andre madmuttier. De fire timers kulinarisk aktivitet resulterede i 20 forskellige retter og vi spiste selvfoelgelig til vi revnede midt over. De gik til risengroeden med en vis forsigtighed, men efter foerste portion gik det staerkt for de ved jo ikke at den normalvis ikke smager af roeget ged, hihihi. Paa med kanel saa det stoever i hele stuen og nakken tilbage!


Efter jul tog vi til Fort Portal som er den by der ligger taettest paa en af verdens bedste parker for primater. Vi kom egentlig for at se chimpanser, men blev alligevel for naerige da vi skulle betale de $120 hver. I stedet hoppede vi paa en billig guidet tour i gummiroejsere rundt i en sump, hvor der var stor primataktivitet i traekronerne. Vi saa 7 forskellige abearter - hvis I spoerger Rob var det 8, for han kom lige saa stolt hen og sagde at han havde set en lille en med en busket hale, som jeg nok ikke lige havde set. I kan vel naesten forestille Jer skuffelsen, da jeg oversatte for ham at det var et egern han havde set paa lang afstand, hehe.


Paa vores sumptur fik Rob lidt hurtigt energi fra et sukkerroer, som de elsker at partere ved hjaelp af voldsomme hovedbevaegelser og staerke taender.


Vi saa nogle huler som ikke var noget saerligt, men saa var det da altid noget at vi reddede vores boda boda (motorcykeltaxa) chauffoer dag. Manden blev vild og blodig da jeg fortalte ham at det vi saa til venstre for hulerne var et vandfald. Han havde i sine 40 aar (eller maaske var han 16, det er fuldstaendig umuligt at bedoemme her) aldrig set et vandfald!!! Han takkede os mange gange for en smuk dag og fik helt stoevede taender af at smile hele vejen tilbage paa grusvej paa motorcykel. Haaber at I kan ane hans stolte holdning paa foelgende billede!;D


Nytaarsaften holdt vi i det sydlige Uganda i Kabale. Om eftermiddagen var der fuldstaendig tomt paa vores hostel og med udsigt til at fejre nytaar helt alene gik vi ud for at koebe en flaske lokalt sproejt som skulle minde om gin, saa vi havde lidt at skaale i. Da jeg var i bad kunne jeg hoere hvordan hostelpersonalet gav paa munden til ham som faa minutter tidligere havde forsoegt at overtale os til at stoette hans gadeboernsprojekt som aabenbart var opdigtet og da jeg igen turde forlade baderummet var der ankommet et herligt schweizisk/spansk par som vi endte med at have en fest med! Han oedelagde fuldstaendig hostelpersonalets syn paa indere ved at vise dem en video af en af slagsen med usandsynligt store testikler uden at forklare at det altsaa ikke er normen i Indien. Hahaha!

Ugandesisk gin gav overraskende faa toemmermaend saa 1. januar tog vi til smukke, fantastiske Lake Bunyonyi og indlogerede os paa et hostel paa en lille oe, hvis eneste energikilde var Hr. Olsen, som desvaerre ikke skinnede paa regelmaessig basis. Der blev vi et par dage og gik ture, roede i kano (det meste af tiden i meget smaa cirkler, hvilket er et faenomen, som de lokale kalder den hvide mands proptraekker, hehe) og spillede kort naar det regnede. Paa vej tilbage til fastlandet passerede vi Punishment Island, en oe paa stoerrelse med mit tidligere kaeldervaerelse, hvor ugifte, gravide kvinder blev sendt ud for at laegge sig til at doe under ét soelle trae for af en eller anden grund kan folk her ikke svoemme...

Sidste hoejdepunkt i Uganda var da vi saa gorillaer skraemmende taet paa, men det fortjener et kapitel for sig selv, saa foelg med i naeste afsnit af Lois i lerhytten...