Sy'paa!

Hey igen! Jeg er saa skarp de her dage for jeg har vaeret ude at plaske med mine blege lemmer i det Indiske Ocean i et par dage paa en strand syd for Mombasa, Kenya. Jeg har aldrig i min liv set noget saa paradisik laekkert. Ikke desto mindre maa jeg hellere indhente vores tid sy'paa i Etiopien inden jeg driver Jer til vanvid af misundelse over det her sted!:D Men det bliver ultrakort for ellers naar jeg aldrig at komme med i kampen!

So, den 15.10 om morgenen pakkede vi for hvad der foeltes som 27. gang vores ting og satte os ud i Merons bil, for hun skulle ned at betale loen til nogle arbejdere og havde tilbudt at tage os med til Sodo hvor vi kunne overnatte gratis inden vores rejse gik videre. Det var desuden den perfekte lejlighed til at tage afsked med vores kaere lille grinebider, saa vi lavede middag til damen og begavede hende med en daase Danish Butter Cookies som en symbolsk anerkendelse af alt det hun har gjort for os alt imens vi vendte emner som kvindeundertrykkelse og kitfo (raat hakkekoed i spicy sauce, yak)! Hyggeligt!

Dagen efter fulgte Meron os til busstationen og vi tog mod Awassa. Her gik vi en laengere march med vores oppakning fra den campingplads vi troede stadig eksisterede og til det hotel hvor vi endte med at sove. Udmattede efter turen smed vi vores grej og gik direkte ud i hotellets restaurant og bestilte som tjeneren foreslog en blandet tallerken med koed, aeg og groentsager, selv om vi burde have laert at det goer man bare ikke. I Etiopien skal man ikke bestille mad et sted hvor de ikke har en menu skrevet paa engelsk - hvis man da ikke har planer om bulimisk aktivitet. Vi fik serveret en stor omgang blandet doed, aids og diarre i form af sur ost med blendet groen kaal, kitfo (den foeromtalte ret bestaaende af raat koed, som forklaeder sig som en simpel tomatsauce og efter sigende er vaeldigt ormefremkaldende, sejt lammelaar eller var det ged (?) og utilkendeliggjorte aeg. Men saa laerer vi en lektie og om aftenen gik vi hen paa en restaurant, hvor de lavede mad til folk med smagsloeg, Cafe Lewy!

Vi var i Awassa to naetter uden at se meget mere end soeen der, men vi tog til gengaeld til Shashemene, en lille by i naerheden med Afrikas stoerste rastafarikoloni, hvor de kan komme tilbage og rode i deres roedder. Vi saa deres kirke, som var spaekket med billeder af Haille Selasse og hvor der sad to superskaeve rastamaend med oejenbetaendelse, som tydeligvis bare sad der for at inkassere en donation til kirken og vi giver da gerne 4 kr. for at se 20 billeder af HS. Lidt flad oplevelse og der var ikke nogle rastamennesker at se rundt omring paa gaden, saa vi endte med at tage over at besoege en vigtig rastamand hjemme ved ham selv. Da han havde et moede snakkede vi i stedet med hans soen, som var vaeldigt paen men noget religioes til min smag. Han fortalte os at Kristus er i live i sort udgave og han bor paa Jamaica. Nytaarsaften havde han staaet udenfor og det var pludselig blevet dag et oejeblik inden det blev moerkt igen og han blev glad thi det var et tegn fra den sorte Kristus. Mens vi sad og snakkede blaeste det pluselig lidt og det var igen Gud, der lige viftede med haanden for saadan er det jo, naar tre mennesker sidder og snakker. Gud er i alt! Han var en super freak! Efter dagens kontakt med de hoejere magter tog vi tilbage til Awassa og Cafe Lewy for at spise vaad (?) kage og spille spil og senere spise middag samme sted.

Dagen derpaa koerte vi i bus i lidt for mange timer, men ankom til sidst til Yabello, som var en lillebitte by bestaaende af 12 huse, en tankstation og 2 hoteller. Det var udelukkende et noedvendigt stop paa vejen til Omo Valley, som er hjemstedet for Etiopiens mange forskellige stammefolk. Om aftenen stod den paa laegning af slagplan for hvordan vi skulle komme frem i dalen, som ikke er saerligt stor, men svaertfremkommelig uden en firehjulstraekker, hvilket vi ikke var i besiddelse af. Resultatet blev at vi ville satse paa at bevaege os i trucks (lastbiler, hvor passagererne staar op paa det uoverdaekkede lad), busser og hvis det ikke holdt maatte vi jo koebe et billigt aesel til at transportere os lidt. Da ingen af hotellerne havde ledige vaerelser indviede vi Quechuapaladset (vores telt) paa Motel Yabellos plaene under et mangotrae og bad til at regntiden ville tage en kaffepause og det blev hoert!:D