Igaar blev jeg bekendt med noget fantastisk familiefakta: 1. Min dejlige farmor laeser med derude, saa sejt! 2. Mine foraeldre kommer og besoeger os i Tanzania til februar, saa vi skal ud at spotte rovdyr sammen og flade ud paa Zanzibar som minimum. Jaaaaah, det bliver hyggeligt!
Men tilbage til der hvor jeg kom fra! Efter snorkeloplevelsen i Wasini vendte vi atter mod Darling og Salamas vaerelse, hvor naboens kaere soen, Abel, sad og charmede over sin bananmos! Vi har etableret en base der hvor vi altid kan vende tilbage fordi Salama er helt tosset med os, saa vi efterlader ting der og tager ud paa vores smaa ekspeditioner. Den naeste var Mombasa som vi kun befandt os 20 km. fra, saa vi hoppede paa en matatu, som paa den ene side redder vores ender fordi de er over alt og er relativt billige, men som samtidig er jordens mest frustrationsfremkaldende koeretoej. Frustrationerne opstaar bl.a. naar man skal ind I dem med en kaempe rygsaek paa ryggen og mindst en taske og en pose I haenderne og der kun er en meter fra loft til gulv. Maaske er det bare saadan det foeles!? Dernaest kan de fremprovokeres af rullefald paa vej ind og ud, som resulterer I skamferede ben, som for foerste gang nogensinde faar en til at vaerdsaette sin stivkrampevaccination. Forrige beretning er bygget paa virkelige haendelser.
Efter det sidespring kan jeg fortaelle at foerste stop var Fort Jesus som blev bygget af portugiserne for laenge siden og det er hvad vi fandt ud af om det sted, for det kostede 50 kr. at komme ind og jeg skal vaere garanteret noget serioes action, hvis jeg skal hoste op med den slags penge i Kenya!!! Vi kiggede paa kanonerne foran og gik videre til den gamle bydel og den var virkelig vaerd at besoege. I Mombasa er der en stor koncentration af indere og arabere, saa den gamle bydel var et arkitektonisk set meget blandet sted med en larmende moske lige ved siden af en sirligt udskaaret balkon a la swahilli og et forgyldt hinduistisk tempel. Desuden klager jeg ikke naar jeg kan gaa rundt I skyggen I de smalle gader som snor sig og spise karryrig frokost med udsigt over vandet
Da Mombasa ikke umiddelbart havde andre tilbud der appelerede til os, for det er haardt arbejde naar vi nu naermest kronisk lider af det ene eller det andet, tog vi hjem og lavede luderris til Salama. Til dem, som ikke har faaet ris paa den maade foer kan jeg informere om at det er Robs livret fra han var lille, som foruden ris bestaar af tomatsauce, spejleg og stegte bananer. Retten kendes i Spanien som cubanske ris, og Robs raessonnement er: "Hvad er der meget af paa Cuba? Prostituerede, ris, tomat, aeg og banan. Og siden de stakkels piger altid har travlt, laver de denne hurtige og lette ret."
Haha, det var en fest at spise middag med en leende Salama!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar