Omo Valley - den med tallerkenerne

Hele ideen med at tage til Etiopien var oprindeligt at se tallerkennegere, hvis mere politisk korrekte betegnelse maa vaere Mursi. Alle rejsende som lokale fortalte os dog loebende at det var et af de mest usympatiske stammefolk, de kunne komme i tanke om, saa vi blev enige om ikke at betale en arm for at leje en bil for at tage til deres jord hvor man skal betale i dyre domme for at komme ind, derefter for parkering og saa lige for hvert billede man har taenkt sig at tage. I stedet havde vi faaet et tip om at man kunne vaere heldig at se et par eksempler paa denne fuldstaendig surrealistiske form for kropsudsmykning paa loerdagsmarkedet i Jinka.

Da vi ankom til Jinka var det stadig kun torsdag aften, saa vi havde tid til at slappe af og arbejde lidt paa Robs helbred. Nu var det hans tur til konstant at have lyst til at oerle, saa torsdag aften var ingen fest. Naeste morgen vaagnede vi til bagende sol og en kaempe trang til at chille ved en strand eller en pool, men naar det ikke umiddelbart var muligt (i Etiopien skal man vaere heldig hvis man faar et koldt brusebad hver uge) var skygge naesthoejeste oenske, saa vi gemte os paa etnologisk museum. Nej, det lyder ikke sindsoprivende, men det var en af de bedste museumsoplevelser jeg nogensinde har haft. Der var de saedvanlige typiske genstande som folk her bruger, men derudover havde de lavet nogle geniale testimonials fra kvinder fra de forskellige stammer. Her kunne man se hvordan de forskellige stammer forholdt sig til aspekter af livet saasom omskaering, flerkoneri og kropsudsmykninger. Hvis det ikke umiddelart appellerer til Jer, saa spring naeste afsnit over, men bliver noedt til at dele min begejstring.

De fleste stammer benytter sig af omskaering og nogle i en fuldstaendig umenneskelig grad, hvor 15 % af kvinderne doer og stoerstedelen af de overlevende lever med voldsomme smerter resten af deres liv. I nogle stammer er det "valgfrit" om piger vil omskaares, men hvis de ikke bliver det bliver de ofte nemme ofre for haan fra de andre og faktisk er det meget brugt at kalde en pige for klitoris hvis man vil goere grin med hende!? I de fleste stammer er der helt klare regler for hvor en mands forskellige koner bor i forhold til ham og hvilke roller de har. Faelles for de fleste er at en mand har ret og sikkert ser det som din pligt at opdrage lidt paa dem med sin pisk. Der var en stamme, jeg saerligt godt kunne lide, hvor manden, hvis han uddeler flere piskesmaeld til en kone end til en anden, selv faar paa munden af de oevrige maend i landsbyen. Kropsudsmykninger har jeg tidligere fortalt lidt om og det eneste nye jeg laerte var vist at de heldigvis saa smaat er begyndt at tage mildere metoder i brug, saa de nu bruger henna frem for at tatovere kvindernes pande-, hage- og brystparti.

Da Rob fik malerhjerne af den igangvaerende restaurering gik vi tilbage mod hotellet og resten af dagen regnede det - blandt andet ned i den laekre frokost som jeg lavede paa campinggassen, grrr!

Loerdag morgen og tid til tallerkenshow! Vi bevaegede os mod markedet og allerede paa vejen begyndte vi at se Mursier, men stoerstedelen uden deres laebe- og oeretallerken. Det ser virkelig sygt ud, men det kan I vel naermest se her til venstre! De fjerner de to forreste taender i undermunden for at goere plads til tallerkenen og saa laver de et hul af betydelig stoerrelse til den foerste tallerken. Gradvist bruger de saa stoerre og stoerre tallerkener - op til 15 cm. i diameter - og straekker paa den maade laeben. Det er efter sigende ubehageligt og derfor bruger de oftest kun tallerkenen til festlige lejligheder.

Senere fandt vi en der ikke var saa kylling. Hun gik rundt med tallerkenen hele dagen, saa det maatte vi lige have et billede af. Det kostede naturligvis penge hver gang vi skulle fotografere, men vi fik forhandlet lidt gode priser fordi vi ogsaa koebte to tallerkener. Jaaaaaaahhh!!! De skal have deres egen alarmsikrede glasmontre!

Senere moedte vi de her to piger, som var lige knap saa aggressive og usympatiske som de tidligere viste, maaske fordi de ikke havde en tallerken, som sad og gnavede i mundtoejet!? Til gengaeld havde de en god stoerrelse paa dem i oererne. Med dem var vi ved at vaere faerdige med dagens fotosessions. Og dog...







Bedst som vi troede at vi kunne slappe af resten af dagen blev VI pludselig antastet af fotografer! To drenge stillede sig til at tage billeder af os og vi gjorde som vi havde laert af Mursierne, stak haanden ud og bad om penge for hvert billede. Det synes de var helt vildt sjovt og troede ikke vi mente det, men det gjorde vi, saa de endte med at invitere paa en kop shai (the) og paa noget chat (I ved, de groenne stimulerende blade som somalierne i DK tygger lidt for mange af). Haha, de viste sig at vaere meget skaegge saa vi hang lidt ud og blev bedste venner for evigt med det meste af baren.

Jinka har saa absolut ikke mere at byde paa end det vi allerede havde set saa det var virkelig tid til at komme videre, men vi blev ufrivilligt en dag mere i Jinka, da bussen soendag morgen var fuld. Soendag blev saa brugt paa lidt kulinarisk forkaelelse paa et af de bedste hoteller i byen og vi reddede os tilmed et typisk Mursiarmbaand fra en guide, som havde lovet os en plads paa soendagsbussen og havde maatte skuffe os.