Omo Valley - den med heltehoenen og oereringene

Alo! Jeg kommer aldrig til at skrive om det der sker lige nu, saa vi tager den lige op fra den 21. oktober hvor vi stod op foer solen i Turmi for at vaere sikre paa ikke at misse den eventuelle transport til naeste stop, Key Afar. Vi havde nemlig taget afsked med Carlo, Jenny og deres elskelige madras bag i jeepen, da de to foerste var syge og ville tage direkte tilbage til Addis.



Heldet var med os - eller hvad man nu kalder det naar man som eneste mulighed kan tage en truck (som dem I kan se paa billedet til venstre) hvor man skal staa op i fire timer, mens koeretoejet banker derudaf paa en medtaget grusvej og desuden skal betale over det dobbelte af de lokale fordi man er hvid og derfor noedvendigvis maa skide guld!!! Hvis det var tilfaeldet ville vi nok have lejet en jeep, aandsboller! Haha, det var sgu noget af en oplevelse at koere derudaf med to stammefolk, den ene med laendeklaede lavet af gedeskind og masser af smykker, hondajakke og sporty solbriller, den anden med rent traditionel beklaedning og en fin kalashnikov og to geder, som tissede paa hinanden, hvorefter urinen loeb ud i bunden af ladet og begraensede mulighederne for en toer plads til at opbevare vores rygsaekke. Havde det ikke vaeret fordi jeg absolut skulle banke panden ned i siden af gelaenderet i jagt efter min solcreme saa havde det sgu sikkert vaeret en af de komiske oplevelser ind til videre. Desuden var der et lille safarielement som boer naevnes da vi saa bavianer krydse vejen, den ene baerende sin lillebitte unge paa ryggen, naaaarh...

I Key Afar camperede vi natten over for at vaere klar til morgendagens marked. Dagen efter vaagnede vi foerst rigtigt da vi fandt en kaempe behaaret edderkop, som var paa vej ind i vores rygsaek. Var superparanoid i en halv time ind til jeg saa mit nye yndlingsdyr, en galning af en hoene, konsumere det behaarede roevhul uden naade.



Paa markedspladsen fandt vi de saedvanlige hovedstole og beholdere i alle former og farver, men Key Afar boed ogsaa paa yyyndlingsspil fra min barndom, kalaha, men det er jo ikke holdbart at slaebe rundt paa i flere maaneder, saa stillede den vaerste lyst til at spille og gik i stedet paa jagt efter oereringe og billeder af uvidende stammefolk.

Oereringene bliver solgt i forskellige boder paa markedet, men det er som om det ikke er det samme som at se dem paa, saa jeg spurgte forgaeves en masse Banna og Hamer om de ikke ville saelge mig deres egne ind til pigen ovenfor til sidst lod sig overtale. Det der er med oereringene her er at de er ret tykke saa med min udholdenhedstaerskel bliver de blot et minde der hoejst kan faa lov at pryde en dukke.

Efter markedet gik vi op for at vente paa bussen, hvilket vi fik naesten to timer til at gaa med inden vi til sidst droppede ideen. Rob gjorde saa det som han goer bedst og reddede os et billigt ride til naeste destination, Jinka.