Malindi - den med verdens farligste koeretur, toiletterne i ruinerne og aberne

Den 7. oktober var en vaeldig dag! Det var loerdag og det er normalt ikke noget der paavirker os soenderligt, men Salama havde fri fra arbejde og vaekkede os med duften af sine pandekager og porridge (som er havregroed, hvor havren er skiftet ud med en blanding af andre kornsorter).
Faren havde foedselsdag, saa jeg var i besiddelse af den perfekte undskyldning for at ringe hjem og kagle loes for foerste gang i halvanden maaned inden turen gik mod Malindi i diverse matatus.

Fremme i Malindi blev vi budt velkommen af Yana fra Ukraine, som viste sig at vaere et dejligt snakkechatol med en elskelig lejlighed, som nok er af den hoejeste standard vi kommer til at opleve i hele Afrika. Hun er samtidig et af de mest effektive vaesner jeg nogensinde er stoedt paa og inden vi havde indtaget vores luksusvaerelse havde hun lige bikset en delish pastaret sammen.


Normalt er bygninger ikke hoejest paa min liste over sevaerdigheder og slet ikke naar de ligger i ruiner, men vi havde knap nok tygget den sidste fusili inden vi stod i Gederuinerne. Turen dertil havde vaeret nervepirrende for Yana har taget koerekort i Kenya og lidt ligesom naar man gerne vil vaere laege, saa skal der ikke saa mange evner til, hvis man bare har penge nok.

Ruinerne viste sig faktisk at vaere meget fine og Yana agerede turistguide og udpegede paa rekordtid alle toiletterne i det, som engang havde vaeret hjemby for en arabisk sultan. Derefter kravlede vi op i et stort fint baobabtrae for at tage et billede af os selv og ruinerne. :D




















Begejstringen ville ingen ende tage, da det viste sig at stedet var fyldt med aber, som kom relativt taet paa os og var meganuttede. For at goere den ekstatiske lykketilstand total spiste vi hjemmelavet italiensk is paa vejen hjem og da Yana skulle moede paa arbejde i Casino Malindi havde vi hele huset for os selv og der var doemt filmaften!
I love my life!

Mombasa og luderris

Igaar blev jeg bekendt med noget fantastisk familiefakta: 1. Min dejlige farmor laeser med derude, saa sejt! 2. Mine foraeldre kommer og besoeger os i Tanzania til februar, saa vi skal ud at spotte rovdyr sammen og flade ud paa Zanzibar som minimum. Jaaaaah, det bliver hyggeligt!

Men tilbage til der hvor jeg kom fra! Efter snorkeloplevelsen i Wasini vendte vi atter mod Darling og Salamas vaerelse, hvor naboens kaere soen, Abel, sad og charmede over sin bananmos! Vi har etableret en base der hvor vi altid kan vende tilbage fordi Salama er helt tosset med os, saa vi efterlader ting der og tager ud paa vores smaa ekspeditioner. Den naeste var Mombasa som vi kun befandt os 20 km. fra, saa vi hoppede paa en matatu, som paa den ene side redder vores ender fordi de er over alt og er relativt billige, men som samtidig er jordens mest frustrationsfremkaldende koeretoej. Frustrationerne opstaar bl.a. naar man skal ind I dem med en kaempe rygsaek paa ryggen og mindst en taske og en pose I haenderne og der kun er en meter fra loft til gulv. Maaske er det bare saadan det foeles!? Dernaest kan de fremprovokeres af rullefald paa vej ind og ud, som resulterer I skamferede ben, som for foerste gang nogensinde faar en til at vaerdsaette sin stivkrampevaccination. Forrige beretning er bygget paa virkelige haendelser.

Efter det sidespring kan jeg fortaelle at foerste stop var Fort Jesus som blev bygget af portugiserne for laenge siden og det er hvad vi fandt ud af om det sted, for det kostede 50 kr. at komme ind og jeg skal vaere garanteret noget serioes action, hvis jeg skal hoste op med den slags penge i Kenya!!! Vi kiggede paa kanonerne foran og gik videre til den gamle bydel og den var virkelig vaerd at besoege. I Mombasa er der en stor koncentration af indere og arabere, saa den gamle bydel var et arkitektonisk set meget blandet sted med en larmende moske lige ved siden af en sirligt udskaaret balkon a la swahilli og et forgyldt hinduistisk tempel. Desuden klager jeg ikke naar jeg kan gaa rundt I skyggen I de smalle gader som snor sig og spise karryrig frokost med udsigt over vandet

Da Mombasa ikke umiddelbart havde andre tilbud der appelerede til os, for det er haardt arbejde naar vi nu naermest kronisk lider af det ene eller det andet, tog vi hjem og lavede luderris til Salama. Til dem, som ikke har faaet ris paa den maade foer kan jeg informere om at det er Robs livret fra han var lille, som foruden ris bestaar af tomatsauce, spejleg og stegte bananer. Retten kendes i Spanien som cubanske ris, og Robs raessonnement er: "Hvad er der meget af paa Cuba? Prostituerede, ris, tomat, aeg og banan. Og siden de stakkels piger altid har travlt, laver de denne hurtige og lette ret."


Haha, det var en fest at spise middag med en leende Salama!

Wasini Island

Det bliver ultrakort - for det foerste fordi jeg egentlig bare skulle ud at koebe toiletpapir og for det andet fordi jeg er baaaagud!

Den 3. oktober vinkede vi farvel til Salama for at tage til Wasini Island, som er en af de sydligste oeer ud for den kenyanske kyst og efter deres egen mening det andetbedste sted i verden at snorkle, saa det maatte vi jo se.

Oeen var et supermaerkeligt sted. Vi ankom direkte til den lodge hvor vi havde planer om at campere og inden for stedets hegn var forholdene vaeldigt fine, men lige saa snart vi bevaegede os to meter vaek saa vi en landsby, der lignede at den var blevet soenderbombet. Forskellen var ogsaa til at ane paa priserne paa mad. Paa lodgen kostede frokosten 500 shilling (1 kr. er 15 shilling) og uden for 20, saa vi endte selvfoelgelig med at indtage chapati med kokosboenner for mindre end 3 kr. for to mennesker og det er derfor vi kan rejse 10 mdr. til Afrika!:D

Dagen efter vi ankom skulle vi saa ud at sejle for at lede efter delfiner, som der er 95% chance for at se, men vi kan godt lide at foele os specielle, saa vi valgte at slutte os til de resterende 5, grrr.

Da vi ankom til Kisite Marine Park, som var vores snorkelspot, glemte vi dog hurtigt alt om Flipper og hans venner. Det var foerste gang jeg snorklede saadan for alvor og det var fantalastisk. Der var en hel verden af koraller, muraener, soestjerner, soeagurker, soepindsvin og farverige fisk, saa vi var svaere at faa med tilbage til lodgen. Da det alligevel lykkedes resten af gruppen at faa os tilbage i baaden tog vi hjem og der var jo heller ikke en daarlig udsigt over vandet, som vi noed resten af dagen, mens vi hang ud med vores nabotelts ejer, Matt fra Frankrig. Hedder alle franskmaend ikke det eller er det kun dem jeg moeder?

Mombasa blev til Darling!

Den 30.10 kl. 6 om morgenen stod vi i Mombasa uden at have aenset de adskillige stop undervejs med bussen fordi vi havde vaeret saa udmattede efter kvaegtransporten, haha. Vi gik hen for at spise morgenmad med et tysk par som vi havde taget bussen med og som grinede af vores savleseance i bussen. Inden laenge dukkede vores couchsurfer, Maxwell, som jo passende lige kunne hjaelpe os med at forklare vores busselskab at de altsaa godt maatte skaffe vores rygsaekke rimelig hurtigt for dem havde de efterladt i Nairobi. Det er sjovt nok og rigtig meget det som skal ske naar man rejser, men kunne ikke se det komiske element i det eftersom jeg ikke kunne huske sidste gang jeg havde vaeret i bad og skiftet toej. Heldigvis virkede de ret fornuftige ved Coastline Safaris og lovede os at vi ville have vores ting samme eftermiddag.

Vi har ind til videre kun haft virkeligt gode og interessante oplevelser med Couchsurfing, men Maxwell viste sig at vaere lidt af en saer snegl. Han spurgte mig paa dansk hvor gammel jeg var, sagde at han havde travlt, gav os instruktioner saa vi kunne finde hjem til en af hans veninder og sagde at han ville ringe senere. Nu ved jeg ikke hvad senere vil sige paa swahilli, men vi har naesten tre uger senere endnu ikke hoert fra ham. I stedet endte vi altsaa et sted paa Diani Beach, naermere bestemt Darling, hos en pige der hedder Salama. Hun boed os hjertelig velkommen til hendes vaerelse (!) i ental paa 15 kvm. hvor sengen optog mindst fire og koekkenarrangement, bogreoler, toejskabe og tv/sofahjoerne omkring 10, men da hun sagde at hun havde brusebad smeltede mit hjerte. Da vi havde chitchattet lidt gik jeg ud for at tage et tiltraengt bad, men det skal man laere naar man rejser i Afrika at folk er fuld af tomme loefter - damen giver mig en stor spand med vand med en lille spand til at haelde vandet hen over sig, mens man skal balancere for ikke at miste sit ben til hullet i jorden!!!

Efter typisk kenyansk frokost som var relativt intetsigende tog vi tilbage til busstationen for at hente vores stadig vaade (efter truckturen) rygsaekke og derefter direkte i himlen a.k.a Nakumatt, som er et supermarked med mad til mennesker med krav. Ja, bare kald mig megamaterialisten, men det var den bedste dag i mit liv, haha! Lavede en vellykket nuddelret over kulblusset til middag og Salama blev helt vild og blodig, men det er maaske ikke saa saert naar hun aldrig har spist andet end ris, boenner, majs og meget haardt koed fra gammel udkoert ko.

Dagen efter var det tid til strandtur! Som om det ikke altid er et hit saa var denne en af de bedre. Jeg har aldrig set noget saa fantastisk. Det gik op for mig at det bl.a. er her man finder de der hvide strande med krystalklart vand, som man droemmer om naar man ligger med benene flettet ind i et cykelhjul i graat slud i et kryds paa Ringvejen i januar maaned i Danmark. Efter den aha-oplevelse kunne det ikke gaa hurtigt nok med at hoppe i boelgen blaa! Ovenpaa mit livs strandtur begyndte vi at snakke om hvor behageligt det ville vaere at leje et vaerelse i naerheden af stranden og dase der i en hel maaned.

Dagen efter gentog vi succesen og moedte ligesom dagen foer en svensk-kenyansk musiker ved navn Ken Ring, som I maaske kender (venner med gode gamle Clemens) og synger den her: http://www.youtube.com/watch?v=vPLkI3vW78o&feature=related . Han var igang med at lave et pladestudieresort i naerheden og hans soester havde et vaerelse til leje. Det var ikke noget saerligt, men kunne gaa an til en billig penge. Salama betaler 3000 kenyanske shilling pr. maaned og vi var parate til at gaa op til 10 kg., men Kens soester sidder vist i Sverige og er prisblind for hun ville have 20. Lige voldsomt nok i forhold til Kenyas prisniveau, soester lystig!

Godt forbraendte efter weekendens strandture helligede vi mandag til internettets vidunderlige verden! Savner alle Jer gode daner meget mere end jeg har oplevet tidligere og jeg hader de dage hvor jeg ikke har internetadgang. Inden netcafe fik vi dog en ordentlig omgang hund i kanelsauce og siden det er det de spiser her plejer vi ikke at klage, men nu var graensen naaet, saa vi fik et afslag i prisen og i stedet en kaempe is til dessert.

Om aftenen kom Salama hjem med en kokosged. For dem der ikke kender saadan et svin saa er det det instrument, som jeg har besteget paa billedet. Den har en takket spids, hvis formaal er at rive kokosnoedder som efterfoelgende bruges til at lave kokosris. Lige saa snart det kommer til denne fantastiske noed saa har de fat i noget de gode kenyanere! Jeg klappede i mine smaa haender paa denne sidste aften i Darling i denne omgang.

Mjellow Kenya!

Den 27.10 krydsede vi graensen til Kenya og fandt et simpelt hotel hvis vandforsyning var regnen, som der til gengaeld var saa rigeligt af! Gik ud for at finde noget mad og til vores store begejstring smager Kenyas traditionelle (og derfor billige) mad en trilliard gange bedre end sur helvedespandekage, men de to har alligevel deres ligheder. I Kenya er pandekagen lavet af majsmel i stedet for groenne blade og det raa koed er skiftet ud med en helt anstaendig boenneret. Slet ikke ringe, men vi snakker jo ikke samme niveau som rubber med varm leverdreng og agurk!

Gik tidligt i seng - delvist fordi der ikke var meget festivitas over Moyale og delvist for at vaere friske til at vaere haarde forhandlere naeste morgen hvor vi skulle finde en truck til Nairobi og gerne saa billigt som muligt.

Det gik efter de saedvanlige diskussioner relativt godt og vi fik os en plads inde i kabinen sammen med to etiopiske piger. Det var ellers billigere at sidde oppe paa toppen af kabinen, men naar man skal koere 26 timer paa meget haerget grusvej midt i regntiden og i en kvaegtransport, saa maa man godt faa lidt fine fornemmelser. Yaiks, det var paa samme tid det bedste og det vaerste vi nogensinde havde gjort. Det var ingenting at sidde i toervejr i kabinen i forhold til det de skulle gaa igennem oppe paa taget, men vi fortroed hvert halve minut at vi ikke var taget tilbage til Addis for at tage et fly til Nairobi for det var nok det haardeste jeg nogensinde er gaaet igennem rent fysisk. Jeg mener, jeg gider ikke engang taenke paa det. Dog var der et lille lyspunkt paa turen da vi pludselig maatte bremse saa en elefant kunne krydse vejen. Jeg har ALDRIG set en VILD elefant og troede foerst det ville ske naar jeg betalte i dyre domme for en safari.

Da vi eeeendelig ankom til Nairobi fik vi paa seks timer stillet seks behov: Vand, mad, internet, tandhygiejne, hassardspil og busbillet til Mombasa samme aften.

Mombasa here we come!

Farvel Etiopien!

Om lidt bli'r her stille.
Om lidt er det forbi.
Fik du set det du ville?
Fik du hørt din melodi?

Ja tak, Kim L, og nu vil jeg gerne vaere paa en hvid strand i Kenya!

Da vi forlod Jinka den 26.10 om morgenen var vi parate til at tage afsked med Etiopien, men vi skulle lige forbi Yabello for at hente vores rygsaek som vi havde plantet der. Paa Motel Yabello moedte vi, hold fast, Wondim, som havde en kone der ogsaa hed Louise fra THISTED, haha. Mens vi sad og snakkede med ham paa en blanding af dansk og engelsk kom Kim fra Koebenhavn soerme og joinede os, for det viste sig at begge arbejdede paa et projekt i naerheden for Folkekirkens Noedhjaelp. Det var en super sidste aften i Etiopien og dagen efter tog vi en bus mod Moyale, som er stedet hvor man krydser graensen til Kenya.

Mens vi koerte af sted i den stakkels bus kom jeg til at taenke over hvad Etiopien har laert mig. Here goes!

Super balance for man vil for alt i verden ikke traede forkert eller falde naar man balancerer hen over det hul i jorden, som de kalder et toilet her ej heller i deres brusebade, som er inficerede af mindst 30 endnu unavngivede bakterier paa gulv og vaegge.

At tage iskolde bade uden at tro jeg skal doe.

At jeg er allergisk over for lopper.

At det kun er racisme/diskrimination naar hvide mennesker goer forskel mellem racer, ikke naar det er de saaaaaarte.

At to mennesker kan leve, rejse, bo og mere for under 3000 kr. paa en maaned.

Og sidst men absolut ikke mindst at der er liv uden internet!

Snakkes ved i Kenya!

Omo Valley - den med tallerkenerne

Hele ideen med at tage til Etiopien var oprindeligt at se tallerkennegere, hvis mere politisk korrekte betegnelse maa vaere Mursi. Alle rejsende som lokale fortalte os dog loebende at det var et af de mest usympatiske stammefolk, de kunne komme i tanke om, saa vi blev enige om ikke at betale en arm for at leje en bil for at tage til deres jord hvor man skal betale i dyre domme for at komme ind, derefter for parkering og saa lige for hvert billede man har taenkt sig at tage. I stedet havde vi faaet et tip om at man kunne vaere heldig at se et par eksempler paa denne fuldstaendig surrealistiske form for kropsudsmykning paa loerdagsmarkedet i Jinka.

Da vi ankom til Jinka var det stadig kun torsdag aften, saa vi havde tid til at slappe af og arbejde lidt paa Robs helbred. Nu var det hans tur til konstant at have lyst til at oerle, saa torsdag aften var ingen fest. Naeste morgen vaagnede vi til bagende sol og en kaempe trang til at chille ved en strand eller en pool, men naar det ikke umiddelbart var muligt (i Etiopien skal man vaere heldig hvis man faar et koldt brusebad hver uge) var skygge naesthoejeste oenske, saa vi gemte os paa etnologisk museum. Nej, det lyder ikke sindsoprivende, men det var en af de bedste museumsoplevelser jeg nogensinde har haft. Der var de saedvanlige typiske genstande som folk her bruger, men derudover havde de lavet nogle geniale testimonials fra kvinder fra de forskellige stammer. Her kunne man se hvordan de forskellige stammer forholdt sig til aspekter af livet saasom omskaering, flerkoneri og kropsudsmykninger. Hvis det ikke umiddelart appellerer til Jer, saa spring naeste afsnit over, men bliver noedt til at dele min begejstring.

De fleste stammer benytter sig af omskaering og nogle i en fuldstaendig umenneskelig grad, hvor 15 % af kvinderne doer og stoerstedelen af de overlevende lever med voldsomme smerter resten af deres liv. I nogle stammer er det "valgfrit" om piger vil omskaares, men hvis de ikke bliver det bliver de ofte nemme ofre for haan fra de andre og faktisk er det meget brugt at kalde en pige for klitoris hvis man vil goere grin med hende!? I de fleste stammer er der helt klare regler for hvor en mands forskellige koner bor i forhold til ham og hvilke roller de har. Faelles for de fleste er at en mand har ret og sikkert ser det som din pligt at opdrage lidt paa dem med sin pisk. Der var en stamme, jeg saerligt godt kunne lide, hvor manden, hvis han uddeler flere piskesmaeld til en kone end til en anden, selv faar paa munden af de oevrige maend i landsbyen. Kropsudsmykninger har jeg tidligere fortalt lidt om og det eneste nye jeg laerte var vist at de heldigvis saa smaat er begyndt at tage mildere metoder i brug, saa de nu bruger henna frem for at tatovere kvindernes pande-, hage- og brystparti.

Da Rob fik malerhjerne af den igangvaerende restaurering gik vi tilbage mod hotellet og resten af dagen regnede det - blandt andet ned i den laekre frokost som jeg lavede paa campinggassen, grrr!

Loerdag morgen og tid til tallerkenshow! Vi bevaegede os mod markedet og allerede paa vejen begyndte vi at se Mursier, men stoerstedelen uden deres laebe- og oeretallerken. Det ser virkelig sygt ud, men det kan I vel naermest se her til venstre! De fjerner de to forreste taender i undermunden for at goere plads til tallerkenen og saa laver de et hul af betydelig stoerrelse til den foerste tallerken. Gradvist bruger de saa stoerre og stoerre tallerkener - op til 15 cm. i diameter - og straekker paa den maade laeben. Det er efter sigende ubehageligt og derfor bruger de oftest kun tallerkenen til festlige lejligheder.

Senere fandt vi en der ikke var saa kylling. Hun gik rundt med tallerkenen hele dagen, saa det maatte vi lige have et billede af. Det kostede naturligvis penge hver gang vi skulle fotografere, men vi fik forhandlet lidt gode priser fordi vi ogsaa koebte to tallerkener. Jaaaaaaahhh!!! De skal have deres egen alarmsikrede glasmontre!

Senere moedte vi de her to piger, som var lige knap saa aggressive og usympatiske som de tidligere viste, maaske fordi de ikke havde en tallerken, som sad og gnavede i mundtoejet!? Til gengaeld havde de en god stoerrelse paa dem i oererne. Med dem var vi ved at vaere faerdige med dagens fotosessions. Og dog...







Bedst som vi troede at vi kunne slappe af resten af dagen blev VI pludselig antastet af fotografer! To drenge stillede sig til at tage billeder af os og vi gjorde som vi havde laert af Mursierne, stak haanden ud og bad om penge for hvert billede. Det synes de var helt vildt sjovt og troede ikke vi mente det, men det gjorde vi, saa de endte med at invitere paa en kop shai (the) og paa noget chat (I ved, de groenne stimulerende blade som somalierne i DK tygger lidt for mange af). Haha, de viste sig at vaere meget skaegge saa vi hang lidt ud og blev bedste venner for evigt med det meste af baren.

Jinka har saa absolut ikke mere at byde paa end det vi allerede havde set saa det var virkelig tid til at komme videre, men vi blev ufrivilligt en dag mere i Jinka, da bussen soendag morgen var fuld. Soendag blev saa brugt paa lidt kulinarisk forkaelelse paa et af de bedste hoteller i byen og vi reddede os tilmed et typisk Mursiarmbaand fra en guide, som havde lovet os en plads paa soendagsbussen og havde maatte skuffe os.