Rift Valley - Nakuru og Lake Baringo

Efter at have camperet et par dage i regnvejr var det dejligt at komme til Kenyas fjerdestoerste by, Nakuru, og indlogere os paa vores helt eget vaerelse i Christina fra Tysklands lejlighed. Nakuru har, som stoerstedelen af kenyanske byer, ingenting at byde paa, men den udgoer en god base hvis man vil udforske dens dyyyyyre nationalpark eller se et krater umiddelbart uden for byen. Vi holdt os til sidstnaevnte og der var en vaeldig udsigt over Nakuru og over den usandsynligt store dal. Ellers hang vi lidt ud med nogle aber uden for den dyre nationalpark og med nogle af Chris' venner.

Da vi havde faaet den noedvendige portion af civilisation drog vi videre mod Lake Baringo, som det stod lidt skidt til med vandstanden pga. en naerliggende blomsterfarm som stjaeler en masse vand og mangel paa regn. Men hvis man skal vaere lidt grov saa kan man sige at den ene soes toerlaegning blev til to menneskers once in a lifetime oplevelse... Det viste sig nemlig at paa den campingplads hvor vi havde slaaet os ned fodrede personalet hver dag to gange om dagen den flodhestefamilie der holdt til i naerheden for at forhindre at de stakkels krae skulle doe af sult. Vi blev derfor, hold fast Dynen, vidner til en familie paa 20 medlemmer der luntede op af vandet for at spise det hoe med en form for sukker paa som der var lagt frem til dem hoejst 5 meter fra os!!! Flodhestene skulle tilsyneladende vaere skraemmende udsultede at se paa, men jeg synes umiddelbart at krikkerne har gode former. Hvad siger I?



"Step away from my hay!"


Og efter frokost gik den maette familie tilbage til deres lureposition i den lille soe.


Og saa kom krokoen og haabede at der ogsaa var nogen der ville fodre ham, men det var der ikke...


Efter disse fantastiske syn, gik vi en tur rundt i omraadet for at finde et sted hvor vi kunne faa noget ikke-grumset vand til at drikke og paa vejen stoedte vi paa den her van som havde noget meget charmerende


Paa vejen hjem stoedte vi paa en kaktusfrugt, som vi plukkede og guffede og det kan varmt anbefales. Proev lige at se paa den! Det maa vaere verdens smukkeste frugt!


Efter en nat med lige lovlig meget animalsk action (vi havde en flodhest saa taet paa vores telt at vi kunne lugte svinet og et uidentificeret dyr af betydelig stoerrelse kravlende paa teltets inderdug. Yaiks!!!) vaagnede vi op til foelgende syn. Okay, indroemmet, det var kun Rob. Jeg sov naturligvis stadigvaek fordi jeg var udmattet af at forberede mig paa hvordan jeg skulle flygte fra den flodhest som graessede paa vores territorie. Men det er flot, ik?



Inden solen begyndte at bage for meget besluttede vi os for at gaa i hiking mode. Vi ville egentlig bare bestige den foerste af tre klipper, der var i naerheden, da vi kun havde en halv liter vand, men pludselig stod paa den tredje.


Og derfra kunne vi kigge ned paa det her landskab par gale strudse og nogle buttede pelsdyr!