Nairobi og foedselsdag

Den 29. november kl. 5:50 om morgenen ankom vi til Nairobi, som er berygtet i det meste af verden for at have en af de hoejeste kriminalitetsrater og utallige gadeboern. Derfor var det lige knap oenskescenariet at ankomme foer solen stod op til et af de vaerste omraader, men vi var heldige kun at vente 10 minutter foer en lille cafe aabnede lige ved siden af, saa vi kunne faa varmen efter en iskold bustur med en kop the og ndazi/andazi/mandazi eller hvordan de nu foelte for at kalde dette trekantede stegte broed den dag!:D

Da vi naermede os et humant tidspunkt at staa op paa kom vores couchsurfer, Boniface, og hentede os i sin minibus og vi koerte ud til kiste af et vaerelse med bad og toilet i gaarden. Resten af dagen slappede vi af og tog rundt for at hilse paa hans familie og venner.

Naeste dag dedikerede vi til sightseeing, hvilket kan overstaaes relativt hurtigt med en tur i City Park, som ud over at vaere en fin park til at slappe af i er spaekket med aber, som er blevet saa vant til mennesker at det ikke tog mere end et halvt minut (og muligvis en kiks) foer jeg havde en abe siddende paa skulderen og Rob en hoppende op og ned paa sit hoved. Det var mere eller mindre den dag. Dog insisterede Boni paa at planlaegge en foedselsdagsfest for mig dagen efter, saa det gik han saa smaat igang med.

Den 1. december vaagnede jeg med dundrende hovedpine og trang til strepsil og hadede mere eller mindre bare mit liv, men man kan jo ikke ligge og ynke naar man har foedselsdag, saa et par kiks senere tog vi afsted mod det omraade i Nairobi som hedder Karen og ved I efter hvem? Vores allesammens Karen Blixen! Vi ville se det hus hun havde boet i, men det var vi desvaerre alt for sent paa den til i forhold til vores bordreservation til frokost, saa vi anede det kun fra den anden side af buskadset og gik videre mod Kazuri, som er en keramik- og smykkefabrik, hvis arbejdere hovedsagligt er enlige moedre fra egnen. Vi saelger smykkerne nede i Fairtradebutik Karibu i Odense, saa blev noedt til lige at se hvor det kommer fra. Desvaerre havde vi minus 10 minutter til at kigge saa det blev meget overfladisk og vi begyndte at bevaege os mod Carnivore, hvor vi skulle have frokost. Det var ikke helt saa nemt som vi troede! Vi blev noedt til at trave adskillige kilometer for at vente paa en matatu, men da vi allerede havde overskredet vores reservationstid hev vi tommeltotterne frem og overraskende nok havde vi heldet med os. Folk hitch hiker ikke her, for afrikanere kan generelt ikke forstaa andet end penge, saa naar de ser dig ser de straks deres livs chance for at tjene nemme penge. Ikke desto mindre blev vi koert lige til doeren af et aeldre aegtepar, der mente at de kunne se paa mig at jeg havde foedselsdag og derfor havde forbarmet sig over os. Kom kun 40 minutter for sent!:D


Carnivore er nok den mest kendte restaurant i Afrika, da den har tradition for at servere koed i store maengder, paa saerlig vis og ikke bare en hvilken som helst slags. De kaekke tjenere iklaedt safaritoej lagde stille og roligt ud med at servere en kyllingesuppe og en meget staerk drink som tilsyneladende udelukkende bestod af vodka, is og lime, men saa startede loejerne ellers. Tjenerne kom i rutefart hen til vores bord med spyd som hhv. gennemborede en hel kalkun, kylling, lam, oksekoed, spareribs, poelser og naturligvis dagens hovedpersoner (ja, ud over mig ;D) Fru Strudsefrikadelle og Hr. Krokodille! Det smagte altsammen fantastisk og der var en saerlig sauce til hver slags koed og en karrussel fyldt med tilbehoer til denne animalske fest!


Da vi havde lagt det hvide flag paa bordet ned og dermed overgivet os gik Rob (troede jeg) ud for at tage billeder, men to minutter senere fik jeg mit livs forskraekkelse da 15 animalsk klaedte samboer kom stormende imod mig og med deres dybe stemmer sang og trommede for mig mens de serverede kage med stjernekaster i, hahaha. Som om det ikke var nok at begave mig med billetter til Asien og Australien havde Rob ogsaa sneget min yndlingskaede fra Kazuri med sig og det kunne vist ikke blive bedre.


Aftenens fest var meget speciel pga den kenyanske ide om at hvide mennesker er til for at blive malket for alt hvad de ejer. Det lyder grimt, men de siger det selv om alle de andre! Dog var der rigeligt med Kenya King, en spiritus som de blander med varmt vand og limejuice, kage og god musik til jeg faldt i soevn mens festen stadig var igang.


Tusind tak for alle Jeres hilsner! Savner Jer meget, men er ved at vaere stikfornaermet over at ingen naesten kommenterer her. Kom igang, det er lige hvad man har brug for her i juletravlheden! Kys