Lamu - aesler, Koedmor og 44 i feber

Alo! Da H.C.A sagde: "At rejse er at leve" eller omvendt, mente han saa at man lever mere eller bedre hvis man paa en dag tager tuktuk, bus og baad for at bevaege sig 200 km.? Jeg aandede endnu da vi ankom til Lamu, men jeg havde ikke fornemmelsen af betydeligt forhoejet livskvalitet - det kraever vel ogsaa sit naar man har haft kvalme uafbrudt i halvanden maaned. Alligevel kunne jeg ikke lade vaere med at elske oeen Lamu fra foerste sekund med dens fine bygninger og alle de dhows der laa og pyntede i havnen.





Vi fik et billigt vaerelse paa Paradise Hotel, men der var dog skuffende faa blonde lokker, silikone og stereoider! Til gengaeld var der bad paa vaerelset og det var foerste gang vi proevede det.

Vi havde tidligere set at der var en Couchsurfer fra Spanien paa 77 i Lamu og da vi spurgte vores kommisionsjaeger til hende sagde han straks: "Yes, yes, I know her, I know Mama Carne!" Mama Carne betyder paa spansk noget i retning af koedmor, saa det maatte vi le lidt af. Det viste sig senener at damen hedder Carmen.

Efter en alt for dyr middag paa et af de steder som Lonely Planet anbefalede, gik vi hjem og sov kl. 21:30. Hvad er vi? 80?

Jeg slynger lige noget fakta om Lamu ud! Der bor 30.000 mennesker paa oeen hvoraf det efter sigende kun er 5% der arbejder, men det maa noedvendigvis vaere fordi det kun er jobs i banker, hospitaler og restaurationsbranchen der taeller. Oeen har kun tre biler som er en truck, som kun maa bruges til officielle formaal af oeens hoevding, eller hvad han nu kalder sig, samt 2 ambulancer. Det skyldes at gaderne bortset lige fra gaden langs havnen er saa smalle at det er uholdbart at investere i et automobil, saa de gaengse transportmidler er aesler til landkrabber og baade til dem der skal til og fra stedet. Lamu er desuden overvejende muslimsk orienteret, men heldigvis af den skuffe der ikke kampbeder i et taarn kl. 5 om morgenen. Eller ogsaa boede vi bare ikke i naerheden af en moske. Oeen har naturligvis et aeselhospital, som de vaerner godt om og du er aldrig i tvivl om hvor taxiholdepladsen befinder sig, for det ses tydeligt ud fra de 17.000 aeselpaerer (?) der ligger paa jorden, haha.

Vi var paa oen i fra den 11.-23. november, saa I faar lige de mest sindsoprivende oplevelser og ikke hvad vi fik til frokost hver dag. Fortvivl ikke, det skal nok komme i senere indlaeg, haha!

Vi opsoegte koedmor og hun viste sig at vaere en meget interessant dame med en masse historier om hvordan hun blev forsoegt scoret af Martin Luther King, fik biroller i Almodovar-film og giftede sig for pengenes skyld. Vi lavede typisk spansk mad til hende og koerte hende rundt i sin koerestol hver dag klokken 10:30 for hendes hjaelper, Tuba, havde faaet malaria og laa i sengen. Hun boede i et hus med sine tre hjaelpere og deres utallige boern, som Rob naturligvis straks blev BFF med!:D Vi endte ogsaa med at bo ved hende naesten en uge, men det blev alligevel lidt for meget af det gode. Den historie kan I faa en anden god gang!








Lamu har 12 km. strand som vi brugte et par dage paa at nyde, men vi er svaere at imponere efter at have set Diani Beach som bliver meget svaer at overgaa og vi har desvaerre ingen billeder, men dem kan I se i Se&Hoer, for Prinsesse Carolina/e af Monaco (som jeg ikke ved hvem er) har et hus der, saa der kommer sikkert nogle billeder af hvordan hun spildte sin pina colada ud over sin gucci-bikini paa selv samme strand.

En af de foerste dage paa oeen blev vi opsoegt af Ali Hippie, en meget selvglad muslimsk dvaerg, som ville have os til at betale 2000 shilling for en middag hjemme ved ham med hummer, dans og sang. Vi afslog da en anstaendig middag her kan koste helt ned til 90 shilling, men han blev ved med at forfoelge os i naesten to uger og til sidst da prisen var nede paa 350, hvilket er et roeverkoeb, endte vi med at goere det sammen med et spansk par som vi ogsaa havde moedt i Etiopien.

Til forret fik vi "Ali Hippie yummie, good for tummy", som var et trekantet broed fyldt med krabbekoed, hvidloeg og et eller andet hemmeligt, saa skidtet holdt hvad det lovede! Til hovedret fik vi kokosris med fisk i tamarindsauce og hummer og desserten var jornoeddekage. Alt i alt fremragende og saa for lidt over 20 kr. pr. person. Da middagen var konsumeret hev dvaergen sit elorgel frem og begyndte med loeftet pande at klimpre (meget af tiden forkert) og synge med sine boern og folk fra landsbyen som kor. Det var virkelig komisk og vi hyggede og grinede af den lille i flammernes skaer.



Han var som sagt muslim, men han havde en ret sund humoristisk distance til det og sagde at ud af de tre koner han havde haft havde nummer 2 vaeret ninja og dermed mente han at hun bar burka. Jeg kan umuligt se kvinder i burka uden at forestille mig et flik flak rullefald med svaerd nu, tak for det Ali!


Vi naaede ogsaa at opleve Lamu Cultural Festival, eller det vil sige at vi saa maendene nedenfor spille paa deres horn, mens andre dansede med deres stokke og et dhow kaploeb inden vi begge blev syge og laa i sengen resten af tiden. Rob fik tilmed konstateret 44 i feber hvilket vel svarer til at han skulle have kreperet, saa han fik en sproejte i maasen og fik det snart bedre.



Der var en masse boder stillet op i forbindelse med festivalen og man ved at man er i Afrika naar det er et telt, hvor man kan faa foretaget en HIV-test. Yaiks!